Center for Mental Robusthed
Referencer

Vi har stolt hjulpet...

Et uddrag af vores kunder som vi har hjulpet med at styrke trivsel og robusthed

Mental robusthedstræning i Forsvaret

I 2012 udviklet Cand.psych. Ph.d., Eva Hertz en femfaktormodel for mental robusthedstræning. Modellen samlede al den viden og metoder som eksisterede fra 60 års psykologisk forskning på området og kom til at ligge til grund for det psykoedukative robusthedstræningsprogram (RTP).

RTP Programmet blev testet som en del af et banebrydende pilotprojekt i Forsvaret i 2012, der havde til formål at forebygge kampstress og mistrivsel hos udsendte soldater. 130 kampsoldater fra Livgarden gennemførte programmet inden udsendelse på mission til Afghanistan, samme år.

Baggrunden for pilotprojektet var, at ca.10% af de danske udsendte soldater kom hjem med betydelige psykiske udfordringer, efter at have været i krig: Alt fra mistrivsel og problemer med at indgå i relationer og få en hverdag til at fungerer, til stress, angst og PTSD. Gennem robusthedstræningsprogrammet lærte soldaterne metoder og redskaber til at styrke mental robusthed, så de bedre kunne håndtere de udfordringer de mødte som udsendte på mission.

I pilotprojektet gennemførte de 130 kampsoldater det 40-timers undervisningsprogram med afsæt i anvendt positiv psykologi hjemme i Danmark inden udsendelse, og de vedligeholdt træningen i Afghanistan med støtte fra vores specialudviklede MRT® smartphone app.

Pilotprojektet var et forskningsprojekt med omfangsrige målinger før og efter udsendelse, samt et halvt år efter hjemkomst.

Træningen virker – resultaterne viste:
•    Et fald i symptomer på mistrivsel
•    Flere positive følelser
•    Mere fleksibel tænkning
•    Fokus på det, man kan kontrollere, også kaldet problem-fokuseret coping

De positive effekter af træningen varede ved efter 6 måneder i Afghanistan, og forsat 6 måneder efter hjemkomst. Hvor imod kontrolgruppen, en deling fra ISAF-14, viste et betydeligt fald i trivslen efter hjemkomst.

Projektet var støttet af Trepilefonden, Remmens Fond og Forsvarsforligets 8. mio. kr. pulje.

Modellen og træningsprogrammets foreløbige resultater blev præsenteret på IPPAs Third World Congress on Positive Psychology, der blev afholdt i juli 2013 i Los Angeles, USA, hvor 1.200 forskere og praktikere fra 54 lande deltog.

Se poster præsentationen fra 3rd World Congress on Positive Psychology, 2013, Los Angeles, USA, her

Programmets endelige resultater blev præsenteret på 7th European Conference on Positive Psychology, som blev afholdt i Amsterdam, 2014, hvor flere end 800 forskere, praktikere og studerende fra hele verden deltog.

Se poster præsentationen fra European Conference on Positive Psychology, 2014, i Amsterdam, her

Programmet er siden blevet tilpasset det danske arbejdsmarked i private og offentlige organisationer under navnet MRT®, og er i dag et 20 timers program som mere end 8.000 medarbejdere og ledere i Danmark gennemført.

eva om mrt i forsvaret

Mental robusthedstræning i Region Sjælland siden 2014

I 2013 igangsatte Region Sjælland projekt ”Mening og sundhed” med det formål at inspirere regionens koncernledere, afdelinger, afsnit, ledere og medarbejdere i deres indsats for at skabe et engageret nærvær på arbejdspladserne og sørge for at den enkelte ikke bliver syg af sit arbejde.

Visionen for projekt Mening og Sundhed er at bidrage til realisering af en mere fremmende tilgang til arbejdsmiljøet i regionen, med øget fokus på en ressource- og mulighedsorienteret forståelse af sundhed og trivsel. Som et af mange initiativer i projektet, valgte Region Sjælland at udbyde mental robusthedstræningsforløb til alle interesserede i regionen.

”Mental robusthedstræning taler både ind i vores strategiarbejde i forhold til hele den fremmende tilgang og har skabt en stor interesse blandt medarbejdere og ledere. Samtidig er det en del af vores strategi i praksis, hvor vi gerne vil øge opmærksomheden på det dynamiske samspil mellem individ og organisation – for kun på den måde bliver vores organisation mere robust. Vi er hinandens arbejdsmiljø”

– Lene Winter Grøndahl, daværende chefkonsulent, Koncern HR, Strategi og Udvikling, Region Sjælland.

Da projekt ”Mening og sundhed” blev søsat var Region Sjælland den af regionerne med det højeste sygefravær, og 2 år efter, havde Region Sjælland vendt det hele, og var nu den region med det laveste sygefravær. Indsatsen involverede mange virkningsfulde initiativer, hvoraf mental robusthedstræning kun var et af dem. Region Sjælland valgte at forsætte med at udbyde robusthedstræningsprogrammet, og i juni 2025 har mere end 1300 ansatte på tværs af arbejdspladserne i regionen, gennemført mental robusthedstræningsforløbet, som fortsat udbydes indtil videre i 2025 og 2026.

Mental robusthedstræning i DSB i 2012

I 2008 havde DSB 7.000 frontmedarbejdere i direkte kundevendte funktioner. Et stigende antal episoder med verbalt og/eller fysisk truende kunder fik DSB til at iværksætte et træningsprogram, som skulle øge medarbejdernes kompetencer i forhold til konflikthåndtering og øge deres mentale robusthed. 300 ansatte gennemførte programmet.

Resultaterne var markante: I 2008 registrerede DSB 256 sager om vold og trusler – og i 2011 var antallet faldet til 143. I de første fem måneder af 2012 registrerede DSB blot 65 tilfælde af vold og trusler mod frontpersonale i fjern- og regionaltog.

Træningsprogrammet havde særligt fokus på at styrke de ansattes evne til at få øje på og fastholde de ting, der giver glæde og mere overskud i hverdagen, samt færdigheder i positiv kommunikation.

Læs artiklen her: https://www.avisen.dk/faerre-spytklatter-til-robuste-togfoerere_196529.aspx

Få besked direkte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig orinteret om centrets arbejde og få inspiration
Center for Mental Robusthed
Center for Mental Robusthed ApS
Øresundsvej 156, 1. th
2300 København S.
Telefon: +4526280909
 
CVR.nr. 34 61 82 83
Bankoplysninger
Spar Nord
Reg.nr. 9077
Kontonr. 4583980828
Swiftcode: SPNODK22
IBAN: DK0490774583980828
MobilePay: 48900
Det næste skridt

Har du spørgsmål eller ønsker du at tilmelde dig?